Snape havde nærmet sig deres bord, mens de snakkede. Hele klassen havde vendt sig om mod dem. Malfoy benyttede sig af lejligheden til at blinke med NED MED POTTER-emblemet, så Harry ikke kunne undgå at se det.

"Aha ... I læser oven i købet ugeblade?" tilføjede Snape og nappede bladet fra dem. "Yderligere ti point trækkes fra Gryffindor ... Åh, naturligvis ..." Det glimtede i Snapes sorte øjne, da han så Rita Rivejerns artikel."Potter skal jo have sine presseudklip ..."
 Slytherinerne grinede højt og spottende, mens et ubehageligt smil viste sig på Snapes smalle mund. Til Harrys vrede begyndte han at læse artiklen højt.
 "Harry Potters hemmelige hjertekvaler ... men dog, Potter, hvad er der nu i vejen? En højst usædvanlig dreng - og dog ..."
 Harry kunne mærke, hvordan det begyndte at brænde i hans kinder. Snape holdt lange kunstpauser efter hver sætning, så Slytherinerne rigtigt kunne grine. Artiklen lød ti gange værre, når det var Snape, der læste den højt.
 "...I mellemtiden må Harry Potters venner håbe, at han næste gang giver sit hjerte til en pige, der fortjener det. Hvor rørende," hånede Snape og lukkede bladet under fortsatte latterbrøl fra Slytherinerne. "Tja, jeg må vist hellere skille jer tre, så I kan koncentrere jer om eliksirer i stedet for jeres indviklede kærlighedsaffærer. Weasley, du bliver her. Frøken Granger, gå derover og sæt dig ved siden af frøken Parkinson. Potter - bordet foran katederet. Afgang. Nu."
 Rasende smed Harry sine ingredienser og sit kogekar ned i tasken for at begive sig op til det forreste tomme bord i krypten. Snape fulgte efter, satte sig ved katederet og betragtede Harry sætte kogekarret op. Fast besluttet på ikke at se på Snape gentog Harry arbejdet med at pulverisere biller, mens han forestillede sig, at hver og én af dem havde Snapes fjæs.
 "Al den opmærksomhed lader til at have pustet dit i forvejen opblæste ego yderligere op, Potter," hvislede Snape lavmælt, efter at roen atter havde indfundet sig i klassen.
 Harry svarede ikke. Han vidste udmærket, at Snape forsøgte at provokere; den taktik havde han brugt ved tidligere lejligheder. Han håbede uden tvivl at få en chance for at trække hele halvtreds point fra Gryffindor, før lektionen var til ende.
 "Du svæver måske i den vildfarelse, at hele den magiske verden lader sig imponere af dine bedrifter," fortsatte Snape, der stadig talte så lavmælt, at ingen andre hørte ham. (Harry fortsatte bare med at mase løs med sin støder på skarabæerne, selvom de for længst var blevet til meget fint pulver), "men jeg er ligeglad med, hvor ofte dit billede dukker op i bladene. I mine øjne, Potter, er du intet andet end en styg lille dreng, der føler sig hævet over alle regler."
 Harry hældte de pulveriserede biller ned i sit kogekar og begyndte at skære ingefærrødder ud. Hans hænder rystede en smule af raseri, men han holdt blikket sænket, som om han ikke hørte, hvad Snape sagde til ham.
 "Jeg vil derfor give dig en advarsel, Potter," fortsatte Snape med faretruende blid stemmeføring. "berømthed eller ej - hvis jeg nogensinde griber dig i at bryde ind på mit kontor igen ..."
 "Jeg har overhovedet ikke været i nærheden af dit kontor!" røg det vredt ud af Harry, der glemte sin foregivne døvhed.
 "Lyv ikke," hvæsede Snape og så gennemborende på Harry med sine bundløse sorte øjne. "Ronkedorskind. Gælletang. Begge dele kommer fra min private beholdning, og jeg ved, hvem der stjal det."